Pindene har glødet i påsken og derefter. Det har været sjovt at strikke dyrevenner.
Bogen til dyrevennerne er købt her: link
Garnet til dyrevennerne er købt her: link
Så fik jeg omsider bogen “Strikkede dyrevenner”, som jeg har købt her: link
Og har strikket min første dyreven. ❤️
#strikkededyrevenner
Jeg fandt denne skønne opskrift på en yndig dragt. Opskrift.
Jeg har strikket den i det lækre Blød bomuld fra Grønhøj. Og jeg har ændret lidt i opskriften for at få maskeantallet til at passe. Samt knaplukningen foran.
Jeg kan rigtig godt li de farvede gæslinge grene, man kan købe rundt omkring for tiden. Jeg fandt dem i blå i Rønne. Og i lyserøde ved Amagercenteret. Og de farvede kugler er købt i en blomsterbutik i amagercenteret. De er gule fra naturens hånd, så dem i fine farver er malet. Jeg synes, at de er skønne.
Så kom ønsket om baby bloomers. Jeg anede ikke, hvad det var for noget, men det fandt jeg jo ud af. Jeg brugte denne opskrift: Bloomers, for den passer fint til det sædvanlige garn Blød bomuld fra Grønhøj.
Jeg faldt helt for denne søde flæsekjole. Jeg skal nok lige have taget et bedre billede på et tidspunkt, det var lidt mørkt den dag.
Udfordring igen: Siv ønsker sig selebukser i det lækre Blød bomuld fra Grønhøj. Jeg fandt denne opskrift: selebukser, som passer perfekt.
Jamen hun skal da også have en nissehue. Igen i det lækre blød bomuld fra Grønhøj. Jeg fandt denne opskrift, hvor strikkefastheden passede: Nissehue
Jeg havde spurgt min datter, hvad hun kunne tænke sig til den lille pige. Svaret kom nogle dage senere. Dåbskjole. Noget af en udfordring og samtidig en stor tillidserklæring.
Det var min datter, som fandt denne søde version af en dåbskjole – Ellens dåbskjole
Jeg strikkede den ikke i original garnet, men i Blød bomuld fra Grønhøj. Strikkefastheden passede ikke helt, så jeg skulle nok have strikket den i den mindste størrelse, selvom lille Siv var 4 måneder, da hun blev døbt. Men kjolen blev nu rigtig fin alligevel og fik meget ros.