Det var først lidt svært at få tankerne i den rigtige retning, da jeg blev kontaktet af Familie Journalen med henblik på at designe nisse opskrifter til årets jul. Men lige pludselig kom jeg i den rette stemning på trods af dejligt sommervejr. De 4 nisser, som jeg har designet her hen over sommeren, er i skrivende stund til fotografering hos Familie Journalen, og jeg glæder mig til at se resultatet. Men jeg må væbne mig med tålmodighed, for jeg får det ikke at se, før bladet bliver udgivet – sikkert til november en gang.
Månedsarkiv: august 2012
Stedmoder i august
Min dygtige og kunstneriske datter
Min datter har altid tegnet. Måske ikke lige da hun var mellem 15 og 19 – eller deromkring. Men pludselig en dag havde hun købt pensler og maling, og så var hun igang. Selv det aller første maleri blev funklende, kunstnerisk, anderledes, farverigt og rigtig flot. Se her et udvalg af dem.
Her min favorit omgivet af malergrejet.
Malet på papir og sat i ramme for at glatte dem ud. Hvert af dem har sin egen historie. Det er billede og lyrik i en sammensmeltning.
Stemninger fra da malerierne boede sammen med hende i barndomshjemmet:
Vægmalerier fra hendes egen lejlighed. Skønt med store hvide vægge – der er plads til meget kunst. Kunsten dukker næsten op af sig selv. Hun ser et eller andet og lader sig inspirere. Som denne kontakt, som grangivelig lignede en ugle. Og ja, så måtte der jo skabes en ugle netop på dette sted.
Eller hvad med en ensom stikkontakt der helt alene på den store væg. Den måtte straks have sig en robotven, som er lige på vej hen til den.
Min dygtige og kreative mor
Se et udsnit af min mors fine grydelapper. Det tager hende mindst 2 dage at strikke et par grydelapper. Alligevel tager hun kun 75,- for et par. Hun har solgt mængder. Som hun siger – det er ikke pengene, det kommer an på, det er glæden ved at mit design er at finde rundt omkring i mange hjem. Mor har slogt grydelapper til danskere, svenskere, normænd, amerikanere, australiere og mange andre nationaliteter.
Se min mors flotte patchwork. Dette er en pude, som jeg har fået af hende. Firkanterne er bitte små og syet sirligt sammen – på maskine. Det har taget evigheder. Når det regner udenfor, så siger min mor altid – nu skal jeg ind på syværelset og klippe stof itu. Så går hun derind og kigger på farver og mønstre. Klipper i stofferne og sætter dem sammen igen på en anderledes måde, så det bliver lige sådan, som hun vil have det. Mor sælger ikke det hun laver med disse meget små firkanter. Det forærer hun til familien. Til gengæld sælger hun de skønneste patchwork net i alle tænkelige farver. Mor møder ofte flok på gaden, som går med et af hendes net over armen. Så er dagen og dagen efter osv. reddet for min mor.
Flere dukkemøbler – mere juhu
Jeg fik dette søde café sæt af min kære datter i fødselsdagsgave. Igen Maileg møbler. Reolen i baggrunden er en gammel kasse, som jeg engang har fundet på mine svigerforældres gård. Tror det har været insatsen i en køkkenskuffe en gang. Nu skal det blive en dukkereol. Overvejer at lime noget fint retro tapet ind som bagbeklædning.
Der er stil på, når Emma og Emmy skal hygge med kaffe. Her sidder de på café møblerne for første gang.
Nye dukkemøbler – juhu
Jeg fik bord, bænk, stole og lille skab med netfront af min kære mand i fødselsdagsgave. Det er selvfølgelig Maileg – rigtig fede dukkemøbler. Helt perfekt i størrelsen til mine dukker.
Det lyseblå skab er et gammelt medicinskab, som jeg har købt fra dba og selv malet lyseblåt. Det er blevet ret fint, synes jeg selv. Nu mangler der bare en bøjlestang inden i, så er det pludselig blevet til et dukkeskab.
Dukkerne tager møblerne i brug for første gang. De små fine farvestrålende glas og den lille fine spillekommode, som kan spille rigtigt, når den bliver trukket op, er mine nyeste loppefund til næsten ingen penge. For mig er det skatte.